27. november 2024

Greve: To mænd blev torsdag løsladt efter at de havde siddet varetægtsfænglset siden 25. juni.

De to mænd var blevet anholdt og fængslet i sagen om knivdrabet på Claus Herløv Nielsen i marts måned.

Den 42-årige førtidspensionist blev fundet død i sin lejlighed i Grønlykkeparken og obduktionen viste, at han var blevet dræbt med flere knivstik.

Drabet fandt sted mellem fredag den 14. marts og lørdag den 22. marts.

I juni blev en 44-årig mand fra Greve og en 38-årig mand fra Ishøj varetægtsfængslet. Men Politiets efterforskning har ikke bestyrket mistanken mod de to, hvorfor de torsdag blev løsladt.

Politiet arbejder stadig med sagen og vil gerne høre fra vidner i sagen. Vidner kan ringe til efterforskningsafdelingen for personfarlig kriminalitet på tlf. 114 eller 46351448.

– rl

Læs også: