To mænd idømt hhv. 6 og 4 måneders fængsel for bilsprængninger og hærværk
Blovstrød: Det var jalousi der var årsagen til, at to biler blev sprængt i luften i Blovstrød i oktober sidste år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Den første bil blev sprængt i luften mandag d. 2. oktober midt om natten. Bilen stod parkeret på Sandholmgårdsvej i Blovstrød.
Den 14. oktober bliver endnu en bil sprunget i luften. Denne gang var bilen parkeret i en garage under et hus på Kongevejen i Blovstrød.
De to gerningsmænd blev senere anholdt og onsdag var de for retten.
Her kom det frem, at motivet for sprængingerne var hævn. Bil nr. 2 tilhørte nemlig en mand, som den 22-åriges eks-kæreste havde været ham utro med.
De tog var natten til d. 2. oktober taget afsted for at sprænge mandens bil, men da de kom frem til bilen på Kongevejen så de der var nogen hjemme og opgav deres forehavende. Men da de ikke syntes deres kanonslag skulle gå til spilde, kastede de dem i stedet i en bil parkeret på Sandholmgårdsvej.
Små 14-dage senere tog de igen afsted til adressen på Kongevejen hvor de gennemførte sprængningen af bilen ved hjælp af syv sammentapede kanonslag.
Hærværk mod jernbanelinjer
De to mænd nøjedes ikke med at sprænge biler i luften. I september måned sidste år, øvede de hærværk på 10 jernbaneovergange på Hundested og Tisvildeleje banerne.
Ifølge de to mænd skete det af kedsomhed.
Den 22-årige blev endviddere dømt for dokumentfalsk, da han i flere tilfælde havde betalt med falske checks.
Den 22-årige blev idømt seksmåneders fængsel, hvoraf de to blev gjort betinget. Den 18-årige fik fire måneders ubetinget straf.
Da begge mænd har siddet varetægtsfængslet siden november, anses den ubetingede del af straffen for at være udstået, hvorfor de begge kunne forlade retten som frie mænd.
– rl
Læs også: