To rumænske mænd på 25 og 31 år blev onsdag eftermiddag tilbageholdt i en butik i outlet-centret på Klosterparks Alle i Ringsted.
Politiet blev tilkaldt klokken 17.27, efter at de to mænd var blevet afsløret i at fjerne alarmer fra tøj i et prøverum.
Under efterforskningen fandt politiet frem til, at mændene også kunne sættes i forbindelse med et lignende forhold i en anden butik i området dagen før. De blev derfor sigtet for begge forhold.
Ifølge politiet forventes de to mænd fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdag.




