19. marts 2024
Politi indsatsleder

Arkivfoto: Rolf Larsen

Mandag morgen ved 5-tiden modtog politiet en anmeldelse om , at to mænd havde knust en rude på et hus i Gørlev by og overfaldet husets beboer, som de angiveligt havde et mellemværende med. Den 27-årige mand på adressen blev slået i hovedet med et knytnæveslag, før de to mænd kørte fra stedet i en bil.

Politiet fik oplyst registreringsnummeret på flugtbilen, som blev efterlyst til alle patruljer. Kort efter blev bilen stoppet i Slagelse af indsatslederen i Sydsjælland og Lollands- Falsters Politi. I bilen sad tre mænd, og føreren, en 26-årig mand fra Slagelse, viste sig at være påvirket af narko og spiritus. Alle tre blev anholdt, mens politiet undersøgte sagen.

Den 26-årige og en 27-årig mand fra Slagelse blev anholdt som mistænkt for at have begået overfaldet i Gørlev kort forinden. Den sidste mand var ikke mistænkt for at have deltaget i overfaldet, så han blev løsladt. Den 26-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev kørt til politistationen i Roskilde. Begge mænd blev sigtet for vold og hærværk mod den 27-årige i Gørlev.

Politiet oplyser, at man ikke fandt grundlag for at fremstille de to i grundlovsforhør, og de blev løsladt efter endt afhøring. Politiet efterforsker nu sagen og forsøger at afklare motivet til overfaldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.