23. november 2024

Vordingborg: To rumænske mænd på henholdsvis 33 og 34 blev søndag formiddag anholdt i et hus på Orevej i Vordingborg, hvor de var brudt ind.

Huset stod tomt, og de to mænd havde slået sig ned på førstesalen, men årvågne naboer bemærkede, at der pludselig var uvedkommende i huset og slog alarm til politiet. Det viste sig, at der var flere tyvekoster i huset, som for nogles vedkommende stammede fra et indbrud, der var sket dagen forinden i et andet hus på Orevej.

De to rumænere har begge i forvejen forbud mod at rejse ind i Danmark, og de fremstilles senere i dag i grundlovsforhør i retten, hvor de er sigtet for indbrud, husfredskrænkelse og ulovligt ophold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.