25. november 2024

Greve: Onsdag aften blev en 15-årig dreng udsat for røveri, da han kom gående på stien mellem Højager og Belsager.

Den 15-årige kom gående på stien fra Eriksminde Centeret mod Højager, da han hørte en cykel standse bag ham. Han nåede lige at se sig tilbage, da han blev slået hårdt i ansigtet mindst tre gange.

Der var to drenge om overfaldet. Den ene holdt cyklen, mens den anden slog den 15-årige. Ham der holdt cyklen råbte noget på udenlandsk, som mindede om arabisk. Den anden røver forlangte på dansk at få den 15-åriges penge og cigaretter, som den 15-årige derefter udleverede.

Røverne forsvandt fra stedet på cyklen i retning mod Mareholm.

De to røvere beskrives som:

A: dreng, 13-14 år, udenlands af udseende, iført sort jakke med pels på kanten og hætte. Talte dansk.

B: dreng, 13-14 år, udenlands af udseende. Talte formentligt arabisk.

Politiet vil gerne tale med vidner, der har set røverne, eller har set noget, der kan hjælpe med at opklare sagen. Ring til lokalpolitiet i Karlslunde på tlf.: 46351448.

– ms

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.