27. november 2024

København: Fredag aften måtte brandfolk ud til brande i samme opgang i et højhus på Bellahøj i København.

Første gang var kort før kl. 18, hvor der var ild i en barnevog på en trappeafsats på 6. sal.

Barnevognen udbrændte og trapperummet blev ifølge Købenahvns Brandvæsen kraftigt brandskadet.

Anden gang brandvæsnet måtte rykke ud, var kl. 20.20. Denne gang var der blevet sat ild i en tøjbunke på 10. sal.

Ved begge udrykninger måtte brandfolk og betjente rundt i de nærliggende lejligheder for at se om ilden havde bredt sig og berolige beboerne.

– rl