Tirsdag ved 9-tiden skete et færdselsuheld i Sæby ved Høng.
Uheldet skete kort efter klokken ni, da en 48-årige mand fra Regstrup kom kørende i nordlig retning ad Sæbyvej og i krydset med Søvej ville svinge til venstre. Under svingningen stødte han nærmest frontalt sammen med en anden personbil, ført af en 25-årig kvinde fra Gørlev Sj. der kom kørende i sydlig retning ad Sæbyvej.
Kvinden blev kørt til kontrol på skadestuend, men var ifølge politiet, sluppet uden behandlingskrævende skader. Også den 48-årige mand var sluppet uskadt fra uheldet, oplyser politiet.
Begge biler blev bugseret til en nærliggende parkeringsplads, så de ikke var til gene for trafikken i vejkrydset.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har optaget rapport om uheldet ud fra en mistanke om, at færdselsloven kan være blevet overtrådt.