19. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Tirsdag eftermiddag blev to bilister med ambulance bragt til skadestuen efter et færdselsuheld ved Nørre Asmindrup i Odsherred.

Uheldet skete ved 16-tiden.

Ifølge politiet var en 42-årig kvinde kommet kørende ad Asmindrupvej i nordlig retning og ved krydset med Tinghulevej/Odsherredvej/Asmindrupvej fortsat frem over vigelinjen og blev her påkørt på højre side af en personbil, som en 57-årig kvinde fra Regstrup kom kørende i ad Odsherredvej i sydvestlig retning.

Ved sammenstødet endte den 42-åriges bil i rabatten og standsede i forbindelse med påkørsel af en færdselstavle.

Begge biler fik materielle skader som følge af sammenstødet.

Både den 42-årige og den 57-årige blev med ambulance kørt til skadestuen, men ifølge politiet, blev de begge konstateret uden behandlingskrævende skader efter undersøgelsen på skadestuen.

Politiet har optaget rapport om sammenstødet på grund af en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være blevet overtrådt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.