Politi og brandvæsen blev tirsdag kaldt ud til en brand under en skaterrampe ved en institution på Anlægsvej i Ringsted.
Meldingen indløb kl. 16.49.
Det viste sig, at to 10-årige drenge var kravlet ind i et hulrum under rampen, hvor de havde sat ild til noget papir.
Ilden fik fat i noget træ, hvilket medførte røgudvikling. Brandvæsnet rykkede ud og fik slukket ilden.
Ingen personer kom til skade, og forældrene til de to drenge er blevet orienteret om hændelsen. Adgangen til hulrummet under skaterrampen er efterfølgende blevet spærret af.



