29. marts 2024

Foto: Sikkerhedsstyrelsen.

Mal-selv påskefigurer solgt i Rema 1000 i marts måned bliver nu tilbagekaldt.

Det sker fordi der på grund af en produktionsfejl mangler en sikring på batterilåget på figurerne. Dermed er der risiko for, at små børn let kan få adgang til knapcellebatterierne i påskefigurerne, når de maler på dem eller leger med figurerne. Sluger et barn et knapcellebatteri, kan det have fatale konsekvenser for barnet.

Følgende modeller er omfattet af tilbagekaldelsen:

Mal selv påskefigurer med LED – påskeharer og påskeæg med batchnumre:

2022-1901-1

2022-1901-2

2022-8777

Har du købt de tilbagekaldte figurer, skal du, ifølge Sikkerhedsstyrelsen, omgående fjerne dem fra dit barn, og aflevere dem i butikken, hvor de er købt.

Søborggaard er importør af påskefigurerne og har frivilligt tilbagekaldt figurerne i samarbejde med Rema 1000.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.