18. maj 2024

Thomas Woldbye. Foto: Jakob Kyed Bayram.

Efter 12 år som administrerende direktør i Københavns Lufthavne A/S har Thomas Woldbye opsagt sin stilling for at blive administrerende direktør i Heathrow Lufthavn i London.

Thomas Woldbye fortsætter som administrerende direktør i Københavns Lufthavne indtil den 30. september.

I forbindelse med Woldbyes opsigelse udtaler bestyrelsesformand i Københavns Lufthavne A/S Lars Nørby Johansen:

-Jeg er meget ked af at modtage nyheden om Thomas Woldbyes opsigelse, men jeg har stor respekt og forståelse for hans beslutning om at acceptere tilbuddet om at blive administrerende direktør i Heathrow Lufthavn. Thomas Woldbye har været en særdeles succesfuld administrerende direktør for Københavns Lufthavne A/S. I løbet af sin tid som administrerende direktør har han ført lufthavnen ambitiøst gennem dens vækstperiode med stigende og rekordhøje passagertal fra 20 til 30 millioner på otte år og med sikker hånd guidet os gennem Corona-pandemien.

Lars Nørby Johansen fortsætter:

-På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Thomas Woldbye for hans 12 år som administrerende direktør for Københavns Lufthavne A/S. Hans dedikerede indsats for – sammen med vores kompetente management-team – at udvikle lufthavnen efterlader os i en stærk og solid position til at fortsætte vores vision om at være ”Architects of the Future Airport”. På baggrund af Thomas Woldbyes beslutning om at stoppe som administrerende direktør vil bestyrelsen nu påbegynde processen med at udvælge den næste administrerende direktør for Københavns Lufthavne A/S.

Om sin opsigelse som administrerende direktør i Københavns Lufthavne A/S siger Thomas Woldbye:

-Der er aldrig et godt tidspunkt at stoppe, men vi er igennem de værste følger af Corona. Lufthavnen er i en god position til fuld genetablering med robuste planer for fremtiden. Jeg er stolt af, hvor meget vi har opnået og over den lufthavn, jeg overlader til mine efterfølgere. Det har været nogle fantastiske år med både op- og nedture, men altid med fokus på kunderne, fremtiden, kvalitet og lufthavnens rolle i samfundet sammen med de mange mennesker, som får det hele til at ske.

-Gennem mine år i Københavns Lufthavne har jeg haft fornøjelsen af at arbejde sammen med mange utroligt kompetente og dedikerede kollegaer. Københavns Lufthavne har – som mange andre virksomheder – været igennem en særdeles hård tid de seneste år under og efter Corona-pandemien, men igennem hele perioden har lufthavnens medarbejdere arbejdet utrætteligt for at sikre vores daglige drift, og de leverer fortsat den bedst mulige oplevelse for de mange passagerer, som rejser gennem Københavns Lufthavne. Jeg er trist over at skulle sige farvel til alle mine kollegaer, men jeg har fuld tillid til, at de vil fortsætte deres målrettede arbejde med at sikre en lys og spændende fremtid for Københavns Lufthavne A/S, slutter Thomas Woldbye.

Bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S igangsætter nu processen med at udvælge den næste administrerende direktør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.