En politipatrulje standsede mandag klokken 20.00 en bil på Næstved Landevej i Skælskør.
Bag rattet sad en 35-årig mand, som ikke havde førerret. Ifølge politiet var det ikke første gang, at han blev taget i at køre bil uden gyldigt kørekort.
Bilen blev derfor beslaglagt. Bilens ejer blev samtidig sigtet for at have overladt bilen til en person uden førerret.




