Torsdag formiddag ved 9-tiden skete et uheld i det østgående spor mellem afkørslerne 12 Køgevej og 11 Roskilde SØ ved Roskilde.
Ifølge politiet skete uheldet da en 52-årige mand fra Holbæk kom kørende med et køretøj med tilkoblet påhængsvogn. På påhængsvognen blev transporteret to påhængsvogne, hvoraf den ene blev understøttet af en metalbuk. Den faldt imidlertid ned på kørebanen under kørslen, hvilket medførte, at metalbukken ramte dieseltanken på en bagvedkørende polsk lastbil ført af en 31-årig mandlig lastbilchauffør, så dieseltanken fik en lækage. Omkring 100 liter diesel løb ud i rabatten og ned i en kloak.
Roskilde Brandæsen blev tilkaldt til opsamling af dieselolien.
Under politiets og brandvæsnets arbejde på stedet blev tre vognbaner afspærret i omkring halvanden time.