2. maj 2024

Københavns Byret. Foto: Per Johansen.

Syv mænd er i dag ved Københavns Byret idømt mellem otte måneder og 14 års fængsel i sag om to drabsforsøg i et supermarked på Nørrebrogade den 27. januar sidste år.

De dømte er i alderen 17 – 21 å.

Fem af de tiltalte blev dømt for drabsforsøg på en, i dag, 23-årig inde i supermarkedet. De fire af dem blev idømt 12 års fængsel. Den ene af de fem – en 21-årig – blev desuden dømt for et yderligere drabsforsøg på en tilfældig kunde. Han fik 14 års fængsel.

De to sidste blev ikke dømt for drabsforsøg men i stedet for forsøg på grov vold mod den 23-årige og blev idømt en. 8 og 10 måneders fængsel.

Drabsforsøget fandt sted i en periode med en række knivstikkerier i området omkring Nørrebro og Nordvest. Kort efter var der også en skudepisode på Nørrebro. Det var således politiets og anklagemyndighedens opfattelse, at der på tidspunktet var en voldelig konflikt mellem to kriminelle grupperinger fra de nævnte områder. De blev derfor også dømt efter § 81a – bandeparagraffen – der gør det muligt at idømme strengere straf for en række forbrydelser, hvis de har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem bandegrupperinger.

Retten valgte også at idømme de syv mænd forbud mod at færdes og opholde sig i to områder på henholdsvis Nørrebro og Amager i henholdsvis tre og otte år. Retten valgte dog ikke, at følge anklagemyndigheden påstand om frakendelse af dansk statsborgerskab og udvisning.

En af de tiltalte ankede på stedet, mens de resterende udbad sig betænkningstid.

Desuden blev de fem tiltalte, der blev dømt for drabsforsøg, fortsat varetægtsfængslet efter dom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.