Eksterne økonomiske eksperter har ikke kunnet finde en forklaring på hvorfor sygehusene i Vestsjællands Amt fik udbetalt 100 mio. kroner for meget. Det skriver Ritzau.
Eksperter i sundhedøkonomi fra Analyseinstitutet DSI Institut for Sundhedsvæsen, har siden mandag undersøgt sagen om 100 mio. kroner der, i alt ubemærkethed, er blevet udbetalt for meget til de vestsjællandske sygehuse.
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, DSI mener at det er mest sandsynligt at der er tale om en systemfejl.
Nu er det op til Vestsjællands Amts egen undersøgelse at finde ud af hvordan sygehusene tilsyneladende har modtaget de mange millioner uden at det er blevet opdaget og hvad de mange penge er blevet brugt til.
-rl