Brøndby: En 28-årig svensk statsborger er blevet varetægtsfængslet i sagen om million-kuppet mod Dansk Værdihåndtering.
Svenskeren, der var en af de fire, som lørdag aften blev anholdt på Hotel Scandic i København, blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre.
I alt blev fem mænd anholdt lørdag aften. Fire blev anholdt ved en politiaktion på Hotel Scandic og en femte mand bev anholdt på den sjællandske Sydmotorvej.
Alle fem er sigtet efter straffelovens paragraf 288 stk. 2, der handler om særligt farligt røveri.
Den 28-årige svensker er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Han nægter sig skyldig.
– rl
Læs også:
Tema: Røveri mod Dansk Værdihåndtering