Konflikt: Sygeplejerskerne, jordmødre, bioanalytikere i kommuner og regioner går i strejke fra den 16. april sammen med resten af Sundhedskartellet.
– Vi vil have ligeløn. I dag tjener en sygeplejerske kun 73 kroner, hver gang en privatansat på samme uddannelsesniveau tjener 100 kroner. Det er vigtigt, at vi ved hver eneste overenskomstrunde kommer tættere på ligeløn. Derfor skal vi have en lønstigning på 15 pct. denne gang, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Connie Kruckow.
Fredag aften var Sundhedskartellet i forligsinstitutionen i et forsøg på at finde et forlig mellem Kommunernes Landsforening og regionerne på den ene side og Sundhedskartellet på den anden. Men det stod klart at Sundhedskartellet ikke kunne få de krævede 15 procent over tre år.
Forligskvinden opgav at mægle videre og konflikten er dermed en realitet.
– rl