22. november 2024
Politi indsatsleder

Arkivfoto: Rolf Larsen

Flere personer er her til morgen blevet anholdt som led i efterforskningen af tidligere skudsager i Køge.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Torsdag morgen iværksatte politiet en anholdelses- og ransagningsaktion på flere adresser primært i Køge-området.

Baggrunden for aktionen er efterforskningen af de to tidligere sager i Køge, hvor en 17-årig ung mand blev ramt af skud på Karlemosevej den 21. januar 2020, og to mænd på 26 og 31 år blev ramt på Parkvej den 28. januar.

Aktionen er rettet mod personer, som mistænkes for at have en rolle i de to skyderier, og politiet har i den anledning nu foretaget anholdelse af flere personer på flere forskellige adresser.

Politiet vil ransage flere adresser og lokaliteter primært for at underbygge mistanken mod de anholdte.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse nærmere om de anholdte og om, hvad der videre skal ske med dem efter afhøring til de to skudsager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.