23. november 2024

En UZI maskinpistol var blandt de våben som blev fundet under onsdagens bandeaktion. Arkiv foto: Uziel Galishto <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.en">(CC BY-SA 3.0)</a>

En UZI maskinpistol var blandt de våben som blev fundet under onsdagens bandeaktion. Arkiv foto: Uziel Galishto (CC BY-SA 3.0)
En UZI maskinpistol var blandt de våben som blev fundet under onsdagens bandeaktion. Arkiv foto: Uziel Galishto (CC BY-SA 3.0)

17 personer er blevet anholdt og 30 steder ransaget i forbindelse med en stor aktion mod flere forskellige bandegrupperinger i København og det øvrige Sjælland.

Aktionen var koordineret sammen med Task Force Øst mellem politikredsende på Sjælland og København.

Politikredsene har som optakt til aktionen fået rettens kendelse til at kunne ransage på baggrund af blandt andet mistanker om overtrædelse af våbenloven og straffelovens omkring besiddelse af våben, handel med og besiddelse af narkotika, afpresning, vold, økonomisk kriminalitet og anden berigelseskriminalitet.

Der er i alt foretaget 30 ransagninger på tværs af politikredsene og der er blandt andet fundet to pistoler og en UZI maskinpistol. Derudover blev der fundet narkotika i form af hash, skunk, amfetamin, kokain og MDMA og lidt dopingmidler. Der er tale om mindre mængder narkotika.

Der er ligeledes fundet tyvekoster og en del materiale der, ifølge politiet, kan henføres til økonomisk kriminalitet.

– Formålet med de mange ransagninger i dag er, at sende et klart signal til bandemiljøet om, at politiet holder øje med dem og den kriminalitet de begår. De senere måneders skyderier i det offentlige rum er helt uacceptabele, og uanset hvilken type af kriminalitet de står bag, så vil politiet slå hårdt ned, og de vil blive stillet til ansvar for deres handlinger, siger ledende politiinspektør Poul Kjeldsen, Københavns Politi.

Politiet ransagede lokaliteter som har tilknytning til bandegrupperingerne: Gremium, Black Jackets/Brothas, Mongols, Satudarah og Osmanen Germania.

I alt er 17 personer blevet anholdt og onsdag aften mente politiet at 4 af de 17 anholdte vil blive fremstillet i grundslovsforhør i løbet af torsdagen. Københavns Politi fremstiller i dommervagten en 21-årig mand, der sigtes for handel med narkotika. I Glostrup Ret fremstilles en 39-årig kvinde og en 28-årig mand, der ligeledes sigtes for handel med narkotika. I retten i Holbæk fremstilles en 23-årig mand, der sigtes for besiddelse af en skarpladt pistol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.