Nordsjællands Politi fik torsdag eftermiddag ved 17-tiden en anmeldelse om, at en mand havde stjålet to håndvaske fra Jem & Fix på Præstemosevej i Fredensborg.
Manden var derefter løbet gennem butikken ud til en gård, hvor han smed dem over hækken. Derpå kørte han fra stedet i en grå Peugeot og samlede de to vaske op på vejen væk.
Manden beskrives som: mand, ikke etnisk dansk af udseende, brun i huden, 30-35 år, 178-180 cm, kraftig af bygning og med brunt hår, som var klippet kort i siderne og lidt længere på tippen.
Iført mørkeblå jakke, sort hættetrøje, sorte cowboybukser og sorte Adidas-sko.