24. november 2024

Køge: En 16-årig dreng er blevet varetægtsfængslet efter at han i morges stak en kammerat i maven med en kniv.

Tidligt i morges kom den 16-årige og hans et år ældre kammerat op at slås ved Rønnevej i Køge. Under slåskampen stak den 16-årige sin kammerat to gange i maven med en foldekniv.

Kammeraten søgte tilflugt hos en fremmed familie, som alarmerede politiet. Det 17-årige knivoffer meldes uden for livsfare.

Den 16-årige har erkendt at han har stukket sin kammerat med en kniv og ved grundlovsforhøret valgte dommeren at varetægtsfængsle ham i fire uger.

– po

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.