Charlottenlund: En ca. 40 år gammel mand viste mandag omkring klokken 21.45 sit lem til to mindreårige piger mens de sad og ventede på deres mor.
Pigerne sad på en bænk ved det gamle rådhus på Rådhusvej og ventede på, at deres mor skulle komme og hente dem.
En mand kom hen til pigerne og satte sig ved siden af dem og spurgte om de havde set en tissemand og om de ville røre ved den. Samtidig viste han sit lem frem til pigerne.
Pigernes mor kom til stedet og de tre kørte derefter væk.
Manden beskrives som værende 35-40 år gammel med langt hår. Han var iført en kakifarvet skjorte, shorts, hvide gummisko og solbriller.
– ms