Karrebæksminde: En 45-årig kvinde var søndag aften så påvirket af spiritus at hun havde svært ved at styre sin bil.
Kvinden påkørte flere parkerede biler ved Spar købmanden på Brosvinget i Karrebæksminde.
Kvinden forsøgte at flygte fra stedet, men blev tilbageholdt af vidner.
En politipatrulje kom til stedet og skønnede, at kvinden var så påvirket at hun måtte med ind på politistationen for at få taget en blodprøve.
Det skete ingen personskade ved uheldene.
– rl