En spritbilist var ikke i stand til at gå oprejst – alligevel ville han tilsyneladende køre videre i sin bil efter han var faldet ud.
Mandag aften kl. 19.40 så et vidne en mand kravle på alle fire ved siden af en varebil, der holdt med motoren i gang i Køge. Vidnet slukkede for bilens motor og afventede politiet.
Et andet vidne havde set manden nærmest falde ud fra førersiden af bilen.
En 66-årig mand fra Store-Fuglede, der var fører af bilen, blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Mandens bil blev beslaglagt, idet promillen skønnes at være meget høj. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.