24. november 2024

Politiet håber at kunne lave en DNA-profil af voldtægsmanden

Sakskøbing: Politiet har fundet spor i sagen om voldtægt af en 79-årig kvinde i Sakskøbing. Det oplyser DR P4 Sjælland.

Politiet håber at materialet kan bruges til at fremstille en DNA-profil af gerningsmanden.

Der vil dog gå ca. 14 dage før en sådan profil-foreligger.

Voldtægten fandt sted sent mandag aften i kvindens pensionistbolig på Kildevænget i Sakskøbing.

En yngre mand skaffede sig adgang til lejligheden og tiltvang sig samleje med kvinden.

Han beskrives som: Mand, dansk og lys i huden, 20-30 år, 170 cm høj. Han var slank med hår ud over ørerne. Han var iført en jakke med hætte og bukser med lynlås og livrem.

– rl

Læs også: