Politiet anholdt søndag aften en 64-årig mand og sigtede ham for kvalificeret vold.
Manden er sigtet for fredag at have sparket en 29-årig gravid kvinde i maven. Den 64-årige var bevidst om kvindens tilstand.
Overfaldet skete i en opgang i en beboelsesejendom i Nykøbing F. og var, ifølge politiet, helt umotiveret. Den 64-årige var beruset.
Den 29-årig kvinde er blevet undersøgt på sygehuset i Nykøbing F.