22. november 2024

Sommeren viste sig fra sin allerbedste side, da der søndag var havnedag i Vedbæk. Foto: Elisabeth Larsen.

Sommeren viste sig fra sin allerbedste side, da der søndag var havnedag i Vedbæk. Foto: Elisabeth Larsen.

Vedbæk: Der var sommer, sol og fantastisk stemning på Vedbæk Havn søndag i forbindelse med Vedbæk Havnedag. Se billederne under artiklen.

Programmet bød på noget for hele familien.

Der var forskellige boder, tombola, hoppeborg og rutsjebane. Marinehjemmeværnet havde ‘åben skib’ og der var også en feltbane, hvor man kunne prøve at være ‘soldat for en dag’.

Forskellige musikanter sørgede for den musikalske underholdning og for de mindste var der børneteater med ‘Den Store Bastian’.

Lidt mere action-præget var en redningsøvelse, hvor man kunne se en af forsvarets redningshelikoptere i aktion; en båd sejlede ud og to mænd ‘røg over bord’. De affyrede et nødsignal og helikopteren kom frem til stedet og hentede de to ‘nødstedte’. Mange var sejlet ud af havnen, for at se optrinnet på nærmeste hold.

For de danseinteresserede var der opvisning i flere forskellige slags dans, og var man til biler var der mulighed for at se både sportsbiler, veteranbiler og en brandbil.

Hvis man ville prøve at dykke, var det også en mulighed, ligesom man kunne ‘gå på vandet’ i en stor klar plastikbobble.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.