Næstved: En 41-årig mand forsøgte at slippe af med bevismaterialet, da han fik besøg af politiet.
Sent fredag aften var politiet på Anemonevej i Næstved, hvor betjentene skulle tale med en 41-årig mand.
Da betjentene bankede på, gik der lidt tid, inden døren blev åbnet, og den ene betjent tjekkede derfor bagsiden af huset.
Her så han en genstand blive smidt ud af vinduet fra lejligheden – det viste sig at være en pengekasse med 10 gram amfetamin.
Den 41-årige blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.