Frederiksværk: To mænd blev i nat anholdt og sigtet for hærværk mod biler i Frederiksværk.
Kort før klokken et i nat fik politiet en anmeldelse om, at to unge mænd netop havde smadret mindst tre biler med et baseball-bat på Ahornvej.
Gerningsmændene var efterfølgende gået ned mod byen via Skovbakkevej.
Politiet sendte flere patruljer til stedet og fandt frem til de to formodede gerningsmænd – en 30-årig mand og en 35-årig mand – begge fra Frederiksværk. De to mænd blev anholdt og sigtet for hærværket.