Gerningsmanden var sur over for meget larm
København: En 43-årig mand måtte torsdag aften sys med otte sting, efter at han var blevet slået i hovedet med en jernstang.
Da politiet kom til stedet, anholdte de gerningsmanden, der stadig stod med den en meter lange og 3 cm tykke jernstang i hånden.
Den 43-årige blev bragt til hospitalet hvor han blev behandlet for en 8 cm lang flænge i panden. Desuden var den 43-åriges venstre hånd kraftigt hævet og muligvis brækket.
Gerningsmanden var sur over, at flere øldrikkende personer larmede for meget.
– rl