7. maj 2024

Vild Pastinak. Foto: R. A. Nonenmacher (CC BY-SA 4.0)

Vild Pastinak kan give ubehagelige vabler, sår og udslet, hvis man kommer i berøring med dens saft.  I Slagelse Kommune har man besluttet, at bekæmpe den  hvor mennesker kan komme i kontakt med den.

Mens man ikke vil bekæmpe planten i vejgrøfter og lingende, så vil man gå anderledes effektivt til værks f.eks. på legepladser, hvor børn uforvarende kan lege med planten, eller hvis planterne hænger ud over en cykelsti, og der er risiko for, at forbipasserende bliver ramt af planten. 

Vild Pastinak, der er en skærmplante med gule blomster, som blandt andet vokser i grøfter og langs veje og stier. Den kan blive op til to meter høj og er i familie med bjørneklo og indeholder ligesom den giftstoffet furanokumarin. 

Pastinak er giftig, og får man plantens saft på sig, kan sollys udløse vabler og sår, der minder om brandsår. 

Skulle man være så uheldig at få saften fra den vilde pastinak på sig, skal man skylle huden grundigt med vand. Derudover skal man undgå at udsætte huden for sollys i op til en uge efter for at mindske risikoen for, at huden bliver rød, irriteret og fyldt med de væskefyldte blærer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.