17-årig kollegianer skød med luftgevær fra sit vindue
Holbæk: Lokalpolitiet i Holbæk modtog kort før kl. 23.00 tirsdag aften, en anmeldelse om, at der var blevet skudt ud af vinduet fra et bestemt værelse på kollegiet i Slotshaven i Holbæk.
En 17-årig kollegianer erkendte at han havde skudt med et luftgevær ud over offentlig vej. Han kunne dog ikke give nogen fornuftig forklaring på hvorfor han havde skudt.
Politiet konfiskerede luftgeværet og der venter nu den 17-årige en bøde for skyderiet.
– rl