Sigtet for vold mod kvinde og mand i Stege

En 29-årig mand blev mandag eftermiddag anholdt og sigtet for kvalificeret vold efter et voldsomt skænderi i en lejlighed i Stege.

Politiet blev tilkaldt efter en anmeldelse om skænderiet og om, at et vidne var blevet skubbet ned ad en trappe.

Betjentene anholdt den 29-årige klokken 16.14. Han er sigtet for at have overfaldet en 36-årig kvinde i lejligheden og for at have skubbet en 63-årig mand ned ad trappen.

Kvinden blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing.

Politiet overvejer tirsdag, om den 29-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.