23. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

Kriminalpolitiet i Roskilde har nu fundet frem til den taxichauffør der i lørdags tilbød to teenagepiger et lift til gengæld for oralsex. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Politiet fandt frem til manden på baggrund af en beskrivelse fra den ene pige af en reklame på taxien.

Ved at søge på internettet fandt politiet frem til at netop taxien fra i lørdags var den eneste i Danmark med den reklame på. Ved hjælp af taxavognmanden fandt politiet frem til chaufføren som idag vil blive sigtet for blufærdighedkrænkelse.

Chaufføren tilbød lørdag aften to piger fra Jægerspris et lift fra Kirke Hyllinge, hvor pigerne havde været til halfest. Men da pigerne ikke havde penge nok, tilbød han at køre dem mod et såkaldt blowjob. Pigerne tog ikke mandens bemærkning alvorligt og satte sig ind i taxien for at blive kørt hjem. Da chaufføren begyndte at tage på dem, ville de af men blev først sat af da den ene pige ville tage et billede af ham.

-rl

Læs også: Taxichauffør ville have sex som betaling