Politiet har her til morgen og formiddag ransaget syv adresser i Vordingborg-området og i Fakse-Haslev-området.
En del effekter er sikret ved ransagningerne og er nu indbragt til nærmere undersøgelse. Der er ikke fundet våben eller narkotika.
De seks anholdt er en kvinde og fem mænd i alderen fra 22 til 32 år, er anholdt og sigtet i sagen. Flere af de anholdte har relationer til Bandidos i det sydlige Sjælland, oplyser politiet.
Fire personer fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved i eftermiddag, med krav om varetægtsfængsling.
Der vil af hensyn til den fortsatte efterforskning i sagen blive begæret lukkede døre.