Satte ild til værelse på asylcenter

Hvalsø: En 22-årig mand blev i går anholdt for at have sat ild til sit værelse på asylcentret Avnstrup ved Hvalsø.

Kort efter klokken 11 torsdag formiddag indløb der en anmeldelse om brand i Avnstrup Centret, Avnstrupvej, hvor der var ild i et værelse.

Politiet fandt hurtigt ud af, at branden var påsat, og den formodede gerningsmand blev kl. 13.30 anholdt og sigtet for brandstiftelse. Den mistænkte 22-årige mand var kørt til sygehus til observation for røgforgiftning før anholdelsen.

Han sidder her til formiddag fortsat anholdt hos politiet, hvor politiets jurister vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.