Tune: En maskeret mand røvede tirsdag eftermiddag apotekudsalget i Tune Center.
Røveren truede en ekspedient med en pistol og fik udleveret omkring 1.000 kroner, hvorefter han flygtede fra stedet i retning mod Lindevej.
Et vidne så røveren på Lindevej kort efter røveriet.
Gerningsmanden beskrives som mand, 20 år, 180-190 cm høj og almindelig af bygning. Han havde kort lyst hår og var iført grå regnjakke og sorte bukser. Han var maskeret med et tørklæde for ansigtet.
Politiet vil meget gerne tale med vidner til røveriet eller personer, der ud fra signalementet har en ide om, hvem gerningsmanden er. Politiet kan kontaktes på telefon 46 35 14 48.