Røver fik et par tusinde kroner ved et røveri fredag morgen
København: Tidligt fredag morgen røvede en mand 7eleven på Frederikssundvej ved Nørrebro Station.
Røveriet fandt sted ca. 4.50 fredag morgen da en mørk mand truede med at han havde en pistol i lommen. Røveren fik udleveret et par tusinde kroner i mønter og sedler.
Gerningsmanden beskrives som mand, afrikansk/meget sort i huden, almindelig af bygning, 25-30 år og 170-175 cm høj. Han var iført en skinnnende jakke med lyserøde pletter og stort lyserødt flammelignende logo på maven. Han havde løse velourbukser med hvidt logo på venstre lår, mørke og hvide kondisko. Han talte dansk med accent.
Eventuelle henvendelser i sagen kan ske til Station Bellahøj på tlf.: 38 10 14 48.
– rl