Næstved: En 35-årig rumænsk statsborger er blevet varetægtsfængslet i en sag, om indbrud og tyveri af ure for ca.. 1,6 millioner kroner.
Indbruddet skete den 6. april sidste år hos Borup Design i Næstved Storcenter. Udbyttet var ure for ca. 1.674.000 kroner.
Politiets tekniske undersøgelser førte frem til en 35-årig rumænsk statsborger, som blev efterlyst internationalt og i starten af måneden anholdt i rumænien, hvorfra han blev udleveret til Danmark.
Han blev i går fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved og her varetægtsfængslet frem til den 4. juni.