Holte: En knivbevæbnet mand røvede kort før klokken 19 onsdag aften en købmandsforretning på Vangebovej i Holte.
Røveren kom ind i forretning, hvor han ventede på, at det blev hans tur. Så truede han med en kniv og tog kontanter fra kassen, hvorefter han løb ud af forretningen og satte sig ind i en bil, som holdt klar.
Bilen, en brugsstjålet Mazda 626, kørte derefter fra stedet.
Kort efter kom der en anmeldelse om et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen, hvor Mazdaen fra røveriet var kørt galt, idet føreren mistede herredømmet over bilen og påkørte autoværnet og snurrede rundt og ramte en personbil ført af en 69 årig kvinde fra Frederiksberg. Røveren og chaufføren løb fra stedet i ukendt retning.
Ingen personer kom noget til ved færdselsuheldet, men der skete betydelige materielle skader, oplyser Nordsjællands Politi.
Mazdaen blev indtransporteret til tekniske undersøgelser.
Gerningsmændene signaliseres som:
A: røveren beskrives som mand, mørklødet, 20-25 år, ca. 190 cm, iført mørkt tøj, kortærmet t-shirt,
og
B: chaufføren beskrives som mand, mørklødet, 150-160 cm, iført lyst tøj.