Roskilde: Fonden Roskildefestival, der tager sig af de erhvervsdrivende aktiviteter ved siden af festivalen, ser nu ud til at miste omkring 2,5 millioner kroner på sine aktier i den krise ramte Roskilde Bank.
Fonden købte i 1. kvartal sidste år 4.000 aktier i Roskilde Bank for knap 2,5 millioner kroner.
I det seneste regnskab blev værdien af aktierne noteret til knap 1,3 millioner kroner. Men nu har fonden nedskrevet værdien til 1 krone.
Selvom investeringen i Roskilde Bank ser ud til at have kostet ca. 2,5 millioner kroner, så oplyser Roskilde Festivalen, at det ikke vil få indflydelse på hverken afholdelsen af Roskilde Festival eller på de penge, der udloddes til almennyttige formål fra Foreningen Roskilde Festival.
Både fonden og Foreningen Roskilde Festival – der arrangerer den årlige festival og står for festivalens almennyttige formål, har indskudt store beløb i banken. Roskilde Festivalen oplyser i en meddelelse, at indskuddende er lige så sikre, som andre kunders indskud i banken.
– rl