25. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En knivbevæbnet mand røvede mandag aften Aldi på Ved Åsen i Næstved.

Manden kom klokken 21.01 ind i butikken og gik direkte til kassen, hvor han med en mindre køkkenkniv truede sig til et kontant pengebeløb. Pengene stoppede han i en medbragt mørkegrå affaldsposen, hvorefter han stak af i ukendt retning.

Røveren beskrives som: Mand, dansk af udseende, ca. 20-25 år, 180-185 cm høj. Han var almindelig af bygning og var lys i huden. Han havde en sort hue på, maske for munden og havde en sort, tætsiddende trøje uden hætte på, lyse, stramme jeans, grå/hvide gummisko og handsker.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.