I nattens løb kom en færge med yderligere 230 udlændinge ombord. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
En del blev fragtet i busser til skolen på Rødby Havnegade, hvor de blev indkvarteret fik forplejning og et sted at sove.
En gruppe på ca. 100 udlændinge har ikke villet forlade toget og de sidder her til formiddag fortsat i toget, mens politiet gennem dialog forsøger at få dem ud af toget og videre til registrering. Indtil videre er dette ikke lykkedes.
Der er tømt toiletter og sørget for vand i toget, og politiet er i øjeblikket ved at sørge for forplejning til personerne.