27. november 2024

Haslev: Kl. 04.10 i morges fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet begået et såkaldt 'rambuktyveri' mod en guldsmedeforretning i Jernbanegade i Haslev.

En bænk var blevet sat op mod forretningens dør, hvorefter tyvene kørte en stjålet Audi ind i bænken så døren blev brudt op.

Tyvene stjal smykker fra forretningen, inden de stak af fra stedet.

Sydsjælland og Lolland-Falster Politi vil gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i forbindelse med indbruddet.

– rl