Røveriforsøg mod postkontor

Roskilde: En knivbevæbnet mand forsøgte i aftes at røve Roskilde Postkontor i Jernbanegade.

Kl. 20.00 anmeldte en kvindelig ansat fra postkontoret at hun kl. ca. 18.55 var udsat for forsøg på røveri, kort tid efter at hun havde aflåst posthuset.

En mand med en kniv passede hende op bagfra og tog fat i hende. Han truede hende og forlangte, at hun åbnede posthusets bagdør. Den ansatte fortalte røveren, at hun ikke kunne åbne døren, da der var tidslås på dørene. Røveren forsøgte selv med kvindens nøgler, men det lykkedes ikke. Han tog herefter hendes mobiltelefon og flygtede fra stedet til fods i ukendt retning.

Gerningsmanden beskrives som:
Ca. 170 cm. høj, alm. af bygning, mørk jakke og mørk hue med huller til øjnene. Han talte dansk med accent.

Lokalpolitiet i Roskilde vil gerne tale med vidner, der har set røveren flygte fra stedet, eller har andre oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.