27. november 2024

Hørsholm: Hørsholm Posthus blev tidligt i morges evakuret, da en medarbejder opdagede at der dryssede hvidt pulver ud fra en pakke. Det oplyser DR Nyheder.

To medarbejdere fik det dårligt efter at være i kontakt med pulveret og blev sendt til undersøgelse.

Posthuset blev evakueret og politiet blev alarmeret.

Politiet oplyser, at posthuset blev isoleret, og der blev tilkaldt både biologiske eksperter og udstyr til at rense stedet.

– rl