24. november 2024

Hele landet: Fra i dag og frem til og med mandag den 13. april holder politiet påskekontrol på de danske veje.

I påskedagene er der som regel rigtig meget trafik, da folk skal på ferie og til påskefrokost hos familie og venner. Derfor gør politiet fra i dag en særlig indsats for at få fat i de trafikanter, som kører for hurtigt eller kører i spiritus- eller narkotikapåvirket tilstand.

Politiet oplyser, at det i begyndelsen af påskeferien primært er hastighedskontrol, det kommer til at dreje sig om. På de øvrige helligdage bliver indsatsen koncentreret om at identificere sprit- og narkotikabilister. Politiet vil fokusere på trafikken til og i sommerhusområder, da folk ofte samles der i påsken.

Der blev gennemført en lignende kontrol i påsken sidste år. Dengang standsede politiet 4.148 bilister, der kørte for hurtigt. 114 af dem trådte så hårdt på speederen, at de ud over bøden også fik en betinget frakendelse af kørekortet. Desuden blev 65 taget for spirituskørsel, 309 havde glemt at spænde sikkerhedsselen, 30 kørte bil, selv om kørekortet var frakendt, og 42 havde slet ikke noget kørekort.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.