27. november 2024

Køge: Midt- og Vestsjællands Politi har en formodning om, at to brande i Køge i de tidlige morgentimer har forbindelse til hinanden.

Den første brand blev anmeldt kl. 03.52. Et halvtag på perronen ved spor 6-7 på Køge Station brændte. Brændte aviser på stedet tyder på, at branden var påsat. Branden blev slukket, men gav alligevel forsinkelser på S-togene, da køreledningerne skulle undersøges før togene kunne køre.

Seks minutter efter den første brand, blev endnu en brand anmeldt. Denne gang var der tale om en mindre brand ved Netto på Nørre Boulevard. Her var der sat ild til en stak aviser.

Ilden bredte sig til nogle mindre kølecontainere og et skur.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have set brandene.

– po