23. juni 2024

Foto: Rolf Larsen

Politiet tog fredag eftermiddag bilen fra en 19-årig mand.

Det skete efter politiet kl. 16.00 stoppede den 19-årige, da han kom kørende ad Dyssevej i Ubby. Den 19-årige kunne ikke fremvise et kørekort, da han var frakendt førerretten frem til 2025 i en tidligere dom for narkokørsel. Han var desuden sigtet i flere aktuelle sager om kørsel i frakendelsestiden og for narkokørsel. Den 19-årige blev anholdt, sigtet og taget med til blodprøveudtagelse.

Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation, som det muligt hvis man kører uden kørekort mere end 3 gange inden for 3 år. Den 19-årige protestrede over beslaglæggelsen, som nu skal vurderes af retten. Senere når straffesagen skal afgøres vil retten tage stilling til, om bilen kan endeligt konfiskeres.

Efter at have afgivet en blodprøve blev den 19-årige løsladt. Han vil høre mere i sine sager senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.